Handelsbetingelser, cookie- og privatlivspolitik

Salgs- og leveringsbetingelser I det nedenstående finder du nyttige informationer i forbindelse med brug af online booking. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine indtastede oplysninger, hvordan du modtager din kvittering i forbindelse med et køb og meget mere. Betaling Alle priser oplyst i online bookingsystemet er ligesom alle andre steder på hjemmesiden oplyst i danske kroner inklusive moms og alle afgifter medmindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation. Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/kreditkort i online bookingsystemet. Der opkræves gebyr iflg. gældende regler fra Nets. Informationer om handel på internettet Du kan trygt handle på internettet igennem vores onlinebookingsystem. Du er som forbruger som udgangspunkt sikret i forhold til eventuel misbrug af dit kreditkort på nettet, derfor er der ikke nogen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via internettet. Du kan læse mere om, hvordan du som forbruger skal forholde dig til betalinger på nettet på følgende hjemmesider: www.betaling.dk og www.fdih.dk Forsendelse og levering Du vil ved booking og betaling af en hytte, en plads til eget telt, eller en plads til egen campingvogn modtage en bekræftelse, hvori prisen for dit køb fremgår. Kontrakten fremsendes via e-mail umiddelbart efter købet, hvis korrekt e-mailadresse er oplyst af køber. Levering af det bestilte produkt sker ved ankomst hos Nystrup Camping Klitmøller på ankomstdagen og afsluttes ved afrejse på afrejsedagen. Begge disse tidspunkter oplyses i den ovennævnte kontrakt. Der refunderes ikke ubrugte dage når du er påbegyndt din ferie og din plads kan ikke sælges videre til andre i løbet af opholdet. Vi bestræber os på at levere hvad gæsten ønsker, men forbeholder os retten til at ændre enhver booking foretaget af en bestemt plads/hytte til en plads/hytte af tilsvarende standard, uden af bookingen derved kan betragtes som ugyldig. Leje af hytter eller tønder Der må max bo det antal personer i hytten eller tønden, som der er angivet. Dette er af hensyn til brandregulativerne. Slutrengøring er inkluderet i prisen. Hytter skal efterlades ryddeligt og faciliteter i funktionsdygtig stand. Tallerkner skal rengøres, tørres og være sat på plads. Hvis hytterne efterlades alt for snavsede, servicen ikke er vasket op eller sat på plads, vil der blive opkrævet et gebyr på dit kreditkort, svarende til den ekstra tid, der kræves for at rengøre. Dyner og puder må ikke bruges uden sengetøj, du skal enten medbringe dit eget eller leje dem i receptionen. Lejer er ansvarlig for skader, som opstår på hytten, inventaret eller servicen under opholdet og du vil blive opkrævet et beløb svarende til det det koster at udbedre skaderne. Alle hytter er røgfrie. Leje af glampingtelt Der må max bo 2 personer i teltet. Dette er af hensyn til brandregulativerne. Slutrengøring er inkluderet i prisen. Teltet skal efterlades ryddeligt og faciliteter i funktionsdygtig stand. Hvis teltet efterlades, uden at det er rydeligt, vil der blive opkrævet et gebyr på dit kreditkort, svarende til den ekstra tid, der kræves for at rengøre. Lejer er ansvarlig for skader, som opstår på teltet, inventaret eller servicen under opholdet og du vil blive opkrævet et beløb svarende til det, som det koster at udbedre skaderne. Alle telte er røgfrie. Unge under 14 år og kæledyr er ikke tilladt. Fortrydelsesret og refusion Du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår: Hvis du afbestiller mere end 60 dage før ankomst får du hele beløbet godtgjort, fratrukket administrationsgebyr Hvis du afbestiller mellem 60 og 30 dage før ankomst, får du 75% af beløbet godtgjort, fratrukket administrationsgebyr Hvis du afbestiller mellem 8 og 29 dage før ankomst, får du 50% af beløbet refunderet, fratrukket administrationsgebyr Hvis du afbestiller mindre end 8 dage før ankomst, er der desværre ingen refundering. Administrationsgebyret er på Dkk. 300,- Force majeure Nystrup Camping Klitmøller påtager sig intet ansvar for følger af strejke, lockout, epidemi/pandemi eller andre forhold, som efter dansk ret opfattes som force majeure. Nystrup Camping bestræber sig på at levere, hvad gæsten ønsker, men forbeholder sig retten til at ændre enhver booking foretaget af en bestemt plads/hytte til en plads/hytte af tilsvarende standard. Registrering af oplysninger Nystrup Camping Klitmøller registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet i vores kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Nystrup Camping Klitmøller beholder registreringen i 5 år. Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server. Reklamationsbehandling Hvis du ikke modtager din bookingbekræftelse, som bekræfter dit køb inden 24 timer, og du ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, så kan du skrive til nedenstående adresse eller ringe på telefonnummeret. Reklamation vedrørende bookingprocessen eller det modtagne produkt skal ske inden for rimelig tid efter, at du har set fejlen eller burde have set fejlen ved at kigge din kontrakt igennem.

PERSONDATAPOLITIK GDPR

Persondatapolitik for Nystrup Camping Klitmøller 1. Generelt: Denne persondatapolitik er gældende for Nystrup Camping Klitmøller, Trøjborgvej 22, 7700 Thisted ejet af: Maj Fjord Nielsen og Torben Fjord Petersen. Formålet med politikken er at tydeliggøre, hvordan vi håndterer dine persondata. 2. Dataansvarlig: Nystrup Camping Klitmøller (CVR-nr: 27704573) er dataansvarlig. Vores kontaktoplysninger er: Nystrup Camping Klitmøller, Trøjborgvej 22, 7700 Thisted. info@nystrupcamping.dk 3. Sådan indsamler vi dine persondata: Dine data indsamles i forbindelse med dit ophold på campingpladsen. Vi indsamler persondata på følgende vis: Når du vælger at købe og/eller anmode om en af campingpladsens serviceydelser. Via TV-overvågning Indsamling af persondata samt behandlingen af disse vil til enhver tid ske i henhold til gældende lovgivning. TV-overvågningen er opsat som en tryghedsskabende foranstaltning for medarbejdere og gæster. Overvågningen er at finde ved indgangen til pladsen. TV-overvågningen er udelukkende live-optagelser, der bliver gemt i 20 dage og slettes så automatisk. 4. Hvilke persondata indsamler vi: Vi indsamler følgende: Navn, adresse, telefonnummer, nationalitet og e-mailadresse. Derudover registrerer vi dine køb af campingpladsens ydelser med henblik på afregning af ophold. Du kan selv efter eget ønske vælge at give campingpladsen yderligere oplysninger, som du vurderer, kan have betydning for dit ophold. Det kan fx være oplysninger om handicap eller medicinsk tilstand. Denne type af persondata bliver hverken registeret eller behandlet. 5. Formål med indsamlingen: Indsamlingen af dine persondata er til ét eller flere af følgende formål: Opfyldelse af lovkrav. Behandling af dine reservationer og køb af campingpladsens serviceydelser. Kontakt til dig før og under dit ophold. Fremsendelse af ønsket information om campingpladsens serviceydelser. Dine persondata indsamles alene til ovennævnte formål. Dine persondata er begrænset til kun det nødvendige jf. ovennævnte. Vi vil indhente samtykke hos dig, såfremt dine data skal anvendes til andre formål. 6. Det juridiske grundlag for behandlingen: Som udgangspunkt er behandlingen af dine persondata pålagt campingpladsen ved lov. Det er fx tilfældet i forbindelse med gæsteregistrering ved check-in, hvor det i lovgivningen fremgår hvilke persondata, campingpladsen er pålagt et registrere, jf. Pasbekendtgørelsen og Udlændingebekendtgørelsen. Campingpladsen er også pålagt at oplyse overnattende gæsters nationalitet til Danmarks Statistik. Derudover registreres og behandles dine persondata af regnskabsmæssige årsager i forbindelse med dine køb af campingpladsens serviceydelser. 7. Hvem deles dine data med: Bortset fra de lovgivningsmæssige krav til registrering af overnattende gæster og regnskaber, deles dine persondata ikke med tredjeparter. 8. Overførsel af data: Dine data overføres ikke til andre lande. 9.Opbevaring og sletning: Dine data opbevares på en server placeret inden for EU/EØS. For at undgå datatab tager campingpladsen løbende backup af vores datasæt. Dine personoplysninger slettes, når alle formål for den pågældende registrering ikke længere er nødvendig. Dog opbevares oplysninger om kontaktpersonen for fakturaoplysninger i fem år, så gældende regnskabslovgivning kan overholdes. Når de 5 år er gået slettes oplysningerne. Du kan til enhver tid anmode om adgang til eller sletning af dine personoplysninger, såfremt lovgivningsmæssige krav ikke gør dette ulovligt. 10. Dine rettigheder: I henhold til EU’s databeskyttelsesforordning og den danske databeskyttelseslov har du følgende rettigheder: Du har ret til efter anmodning at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Du har ret til at få berigtiget og ajourført eventuelle urigtige personoplysninger. Du har ret til at få slettet de persondata, som campingpladsen ikke er pålagt at skulle gemme. Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke, som danner grundlag for behandlingen af dine persondata, uden at dette påvirker lovligheden af den behandling, som blev baseret på samtykke før tilbagekaldelsen af dette. Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, og i henhold til EU`s databeskyttelsesforordning 2016/679 (GDPR) kan du bede om at modtage dine persondata, således at disse nemt kan overføres til dig eller en anden dataansvarlig valgt af dig. Du har ret til at klage over behandlingen af dine persondata. Eventuelle henvendelser herom bedes fremsendt til ovenstående adresse. Du har ligeledes ret til at indgive en klage til datatilsynet.